Målgruppe

Enggården er et tilbud til voksne mennesker og har plads til 10 beboere mellem 18 og 50 år, som er diagnosticeret sindslidende – ofte med dobbeltdiagnoser og tilhørende en af følgende kategorier:

​​

  • Personer med varige sindslidelser, der primært er diagnosticeret og behandlet på psykiatrisk sygehus – ofte med sidemisbrug af alkohol eller stoffer.
  • ​I disse tilfælde har sygdommen og misbruget et sådant omfang, at ophold i eget hjem ikke er muligt, og hvor misbruget kun kan holdes nede/i ave i et beskyttet og gensidigt forpligtende, målrettet miljø.
  • Personer med varig sindslidelse ledsaget af alvorlig personlighedsforstyrrelse med asoscial adfærd, der ofte er impulsstyret.
  • Personer, der er varigt sindslidende med vilkår om at lade sig underkaste psykiatrisk behandling.
  • Personer med en behandlingsdomme.

​Generelt om målgruppen

Kendetegnende for den samlede målgruppe er, at de har en social belastet opvækst med mange institutionsanbringelser og personlige nederlag. De har ofte ikke kunnet fungere som normale borgere i samfundet og kender ikke normale normer og regler for færden i sociale sammenhænge.

​​

De har ofte begået en eller flere kriminelle handlinger; for eksempel berigelseskriminalitet eller vold.​

Derudover kan de have en verbal truende adfærd samt ringe kendskab til egne problemer og formåen.

​Det er en forudsætning for visitation, at pågældende er stabiliseret medicinsk forud for indflytning.

​​

Målgruppen indeholder ikke:

På Enggården er vi en inkluderende institution med plads til mange forskellige individer. Dog er det ikke alle, vi kan tage imod, da enten faciliteterne eller vores kernekompetencer er tilsigtet en anden gruppe af sindslidende.

​​

Vores målgruppe indeholder således ikke:

​​

  • Fysisk handicappede, dvs. beboere i kørestol eller beboere, der på andre måder er bevægelseshæmmede.
  • Udviklingshæmmede, hvor grunddiagnosen er udviklingshæmning.
  • Sent udviklede, hvor dette er grundproblematikken.
  • Aktive misburgere, der ikke er afgiftede eller stabiliseret med metadon eller antabus*.

​​

* Ved mangeårigt alkoholmisbrug – hvor det i en overgangsperiode skønnes nødvendigt med en aftrapningsperiode – kan der dog laves særaftaler.

​I disse tilfælde vil aftrapningen blive kontrolleret, og der kan udelukkende laves aftaler om et minimalt forbrug af alkohol, som skal indtages afsides fra de øvrige beboere​

Fø​lg Bostedet Enggården ​på Facebook​​

star

"Min søn har. boet på Enggården i 17 1/2 år, og jeg har altid haft god kontakt til.stedet. Hvis jeg skal fremhæve noget frem for andet, bliver det den aktive dagligdag. Hver dag er der et arbejde, som skal udføres, så man har en pligt. Beboerne får også mange oplevelser sammen med perrsonalet så som kanoture på Uggerløse å, fisketure, Fårup Sommerland, bad og gåture på stranden, ud at se en strandet hval, årlig ferietur til.Thailand og m m mere. ET GODT STED - ET TRYGT STED"​

Bodil Maling

Skriv til os

 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Kontakt os

​Vi har altid tid til at tale med dig. Ønsker du at høre mere om vores os, eller har du yderligere spørgsmål, så tøv endelig ikke med at kontakte os.

Den selvejende institution Enggården​

​Pilgårdsvej 104, ​Vrensted, ​9480 Løkken

Få rutevejledning

​​Kontoret:

​​98 88 98 01

Personalerummet:

98 88 98 02