Rummelige og udviklende faciliteter
Enggårdens fysiske rammer byder på et væld af faciliteter, som giver optimale muligheder for skabelsen af en tilværelse, hvor selv den svageste og dårligst fungerende beboer kan udvikle sig og få en dagligdag, som bliver så tæt på det normale som muligt.
Selve huset består af en firlænget gård, hvor stuehuset blandt andet rummer de 10 beboerværelser, køkken, dagligstue og spisestue.
I de 3 længer er der derudover indrettet udslusningslejlighed, aktivitetsrum, kontor- og mødefaciliteter, vagtstue, værksted, hestestald, fyrrum samt meget andet.
De omgivende udendørsarealer består – udover grønne arealer – af terrassefaciliteter, hestefolde og fuglevoliere, hvor der også bor kaniner.