Dobbeltdiagnoser og andre varige sindslidelser

​Hos Den selvejende institution Enggården tilbyder vi et bosted til personer med dobbeltdiagnoser og andre varige sindslidelser. Vi sørger for at få folk på rette kurs, så hverdagen kan blive så normal som mulig. Dette socialpædagogiske opholdssted ligger i Løkken i Nordjylland, men vi står til rådighed for folk fra hele Jylland.

Selve bostedet består af en firlænget gård, som er indrettet således, at stuehuset rummer 10 beboerværelser, køkken, dagligstue samt spisestue. Det er vigtigt for os, at omgivelserne og rammerne er trygge for alle beboere.

Kompetente medarbejdere til personer med dobbeltdiagnoser

Vi er især kompetente til at hjælpe folk med dobbeltdiagnoser, som har svært ved at fungere i en normal hverdag. Her tilbyder vi professionel hjælp til at strukturere hverdagen på en måde, som passer til den enkeltes ønsker og behov.

​Som botilbud lægger vi vægt på det hele menneske, hvor vi altid forsøger at tilgodese den enkeltes behov bedst muligt. Derudover har vi et stort fokus på udvikling samt faste mønstre. Vi tilbyder eksempelvis en række aktiviteter og praktiske opgaver, som har til formål at pleje og højne den individuelle trivsel.

Vi er godkendt til paragraf 107 og 108

På vores bosted er vi godkendt til at modtage personer, der lever op til kravene i paragraf 107 og 108 i serviceloven. Paragraf 107 i serviceloven omhandler, at personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne skal tilbydes et ophold midlertidigt.

Paragraf 108 tager udgangspunkt i meget af det samme. Her er det dog, hvis der er tale om personer med betydelig eller varig nedsat fysiske eller psykiske funktionsevner. 

Begge paragraffer kan også benyttes, hvis der er tale om personer, der har brug for behandling af dobbeltdiagnose. Vi har en masse erfaring med behandling og tackling af personer med psykisk syg eller andre former for psykiske lidelser. Dette gælder også, når der er tale om dobbeltdiagnoser.

Vi kan fungere som et kompetencecenter for dobbeltdiagnoser eller andre personer, der hører ind under paragraf 107 og 108. Vi har nemlig de redskaber, der skal til for at hjælpe beboerne til en mere overskuelig hverdag.

Vi samarbejder med psykiatrien, retspsykiatrien, kriminalforsorgen og praktiserende læger. På den måde kan vi tilbyde et rigtig godt opholdssted for personer med dobbeltdiagnoser, der har brug for trygge rammer.

Vi har både pædagoger og SOSU-assistenter tilknyttet vores opholdssted. Derudover er der bemanding døgnet rundt. Om dagen består bemandingen af 6 personer, om aften 3 personer og om natten 2 personer, der alle tager sig godt af beboerne med dobbeltdiagnoser.

Kontakt os for yderligere spørgsmål

​Har du yderligere spørgsmål til dette tilbud, så er du velkommen til at kontakte os allerede i dag. Vi er altid åbne for at tage en uforpligtende snak. Vi kan kontaktes på følgende telefonnumre:

Kontoret: ​​98 88 98 01

Personalerummet: 98 88 98 02

Beboertelefon: 98 88 98 09​

Eller du kan sende en mail til henrik@bostedetenggaarden.dk eller jess@bostedetenggaarden.dk​

Fø​lg Bostedet Enggården ​på Facebook​​

star

"Min søn har. boet på Enggården i 17 1/2 år, og jeg har altid haft god kontakt til.stedet. Hvis jeg skal fremhæve noget frem for andet, bliver det den aktive dagligdag. Hver dag er der et arbejde, som skal udføres, så man har en pligt. Beboerne får også mange oplevelser sammen med perrsonalet så som kanoture på Uggerløse å, fisketure, Fårup Sommerland, bad og gåture på stranden, ud at se en strandet hval, årlig ferietur til.Thailand og m m mere. ET GODT STED - ET TRYGT STED"​

Bodil Maling

Skriv til os

 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Kontakt os

​Vi har altid tid til at tale med dig. Ønsker du at høre mere om vores os, eller har du yderligere spørgsmål, så tøv endelig ikke med at kontakte os.

Den selvejende institution Enggården​

​Pilgårdsvej 104, ​Vrensted, ​9480 Løkken

Få rutevejledning

​​Kontoret:

​​98 88 98 01

Personalerummet:

98 88 98 02